Hej med jer... længe siden!!

Hej med jer!!

Ja, så kommer der endelig et blogindlæg fra mig. Jeg ved godt der har været lidt stille her på det sidste, men der er ikke lige sket så meget nyt, og eg tænkte jeg ikke vil pine jer med kedelig arbejdshistorier. For tiden er faktisk mest gået med at arbejde. Det er af og til nogle lange dage jeg har, da jeg sommetider har events om aftenen, som enten er nogle jeg er værtinde for eller nogle jeg skal deltage i… for at vise flaget, I ved. Men det er nu meget sjovt. De giver i hvert fald lidt afveksling og energi til et ellers sommetider trivielt kontorjob. Meget kan man sige, men én ting jeg allerede ved med sikkerhed at jeg har lært fra mit arbejde er, at jeg nok ikke er typen, der skal have et job hvor man skal sidde meget foran en computer og lave meget det samme arbejde. Det har jeg vist for meget krudt i bagdelen til og kræver lidt mere variation end som så. Men når det så er så sagt, så er det skønt for nu, og jeg er glad for at prøve det!
På en almindelig dag tager jeg hjemmefra ved 8.00 tiden og kommer hjem igen ved 18.00 tiden. I princippet er det jo ikke er super lang dag, men det er bare som om jeg er super træt i hovedet når jeg kommer hjem og bare trænger til at fred og ro og afslapning. Jeg tror jeg er lidt mere træt efter arbejde herovre end jeg er hjemme – nok mest fordi, at det meste af mit arbejde foregår på engelsk og fordi business kulturen er så ret meget anderledes herovre end i DK. Der er ikke så meget der kører på automatpilot, som der ville være derhjemme og det kan jeg godt mærke i hjernen når jeg kommer hjem. Men det er ret sjovt at prøve den der amerikanske business kultur – og du godeste hvor er der meget af: Have your people call my people so we can do lunch” mentalitet. Ret sjovt at prøve… og nej, det er ikke kun på film de forekommer!

Her til aften har jeg og nogle andre været til verdensmesterskab i trav… eller noget i den retning. Konsulatet havde fået nogle fribilletter til VIP lounge med fuld middag, fri bar og alt det der. Og der var tilmed en dansker der skulle trave. Eller hans hest skulle, han sad jo bagved. (kan man høre, at jeg ikke ved såååå meget om trav?)
Men det ville vi da ikke gå glip af, så vi hoppede i en bil og drog af sted: 3 praktikanter fra konsulatet, et kæreste påhæng og norsk nordmand fra Norge, som vi har støvet op nede på universitet, hvor han læser jura. (ja, vi havde altså ikke støvet ham op til lejligheden, vi kendte ham skam i forvejen). Vi fandt vej til travbanen og bliv henvist til VIP området, hvor der var dejlig mad osv. klar allerede og fint dækket op - der manglede skam ikke noget. Vi var SÅ klar til trav! Men ret grineren, da der pludselig kommer en dame hen, og meget nedladende siger: I er gået forkert, jeg må bede jer om at gå. Det her er VIP og kun for inviterede. Vi var ret overraskede for vi var jo blevet seatet og havde fået ængt VIP pass om halsen og alt muligt. Vi lignede heller ikke nogle der var gået forkert. Jeg mener vi havde da taget pænt tøj på og sådan. Altså ikke fin galla eller noget, men sådan business casual, som vi har på på kontoret. (Forbrugeroplysning: I USA er der 4 tøjkategorier: Business, business casual, social and leisure. Når man bliver inviteret til noget, er der som regel anført hvilken kategori man forventes at have på. Til hverdag går vi i det, der kaldes business casual. Det er bare sådan almindelig pænt tøj for pigerne og mænnerne har skjorte og pæne bukser. Slips hører kun til business). Nå, men hun synes tydeligvis ikke vi lignede nogle, der burde sidde i deres ”fine” område. Men vi kunne fortælle hende at vi kom fra det Danske Generalkonsultat og at vi var blevet inviteret personligt (givetvis af hende selv eller en kollega), så mon ikke vi godt måtte være der. Hendes reaktion var et hånligt (åh åh den var ikke så god) fnys og så gik hun. Mon hun havde forventet, at konsulatet havde sent 3 ældre herrer i jakkesæt med kedeligt konepåhæng!? Sikkert! Men ikke desto mindre vendte hun tilbage til vores bord flere gange i løbet af aftenen og grinte overdrevent falsk til os og konstaterede, at hun da bare eeeeelskede tyskere. Tyskere, what!!!? Hun havde vist en del flovhed og dårlig samvittighed hun mente hun burde rette op på.
Men vi hyggede os og spiste mætte og trætte i dejlig mad og heppede på heste med navne som Joe’s Honey og Fittery Jeff.
Jeg havde glemt mit kamera, men så snart jeg får billeder fra nogle af de andre, skal jeg nok poste nogle. Tror de er ret sjove… vi gik i hvert fald lidt i billedeselvsving på et tidspunkt. Hehe… jaja.. man skal ikke undervurdere en aften på travbanen, så meget kan jeg da konkludere!!

PS: Tror man skal passe på med for meget af det der trav. På vej hjem i bilen fandt vi det i hvertfald vanvittig morsomt, at Anders stak saltlakridser op i næsen, mens vi talte om syngede telegrammer. Du godeste, det bliver aldrig mere det samme at fortære en pose Piratos!

Råwer, over og ud! Anne K