1 down... 50 to go!!

Ja, så er den første uge på arbejdet ved at være gået. På måde en måde er det egentlig gået både hurtigt og langsomt på en gang. Ved ikke lige hvorfor det føles sådan – men måske nok fordi dagene har været ret lange. Ikke bare et det altid forvirrende og trættende at starte nyt job, men oveni det har jeg jo også faret Chicago tynd på kryds og tværs. Bare sådan lige for at få den lidt ind under huden.

Det er ret så dejligt, at man kan komme rundt i byen på gåben. Selvom Chicago jo er kæmpestor, så kan man komme forholdsvis hurtig og ret let rundt i selve downtown hvis bare man går lidt frisk til. Og jeg er kun faret vild en gang. Og man kan ikke rigtig kalde det at fare vild, for det var altså ikke helt min skyld. Det var vejrets. Alle gadeskiltene var fyget til med sne og siden de stort set alle sammen ligner hinanden og ligger vinkelret på hinanden, er det sommetider svært at huske hvor langt man er kommet, hvis man ikke læser gadeskiltene. Men med hovedet bøjet under jakkehætten for at beskytte mod sneen og blæsten, kombineret med de fuldstændigt tilsneede gadeskilte, ja som kom jeg altså til at gå for langt. Nå, men så spurgte jeg en af de utallige personer, der står rundt omkring i på gaderne i selvlysende orange veste hvor langt jeg var kommet udenfor kurs. Hvilket heldigvis ikke vare mere end et par minutters gang. Så meget hurtigt fandt jeg det jeg skulle.

(Faktisk er der ikke rigtig nogen der ved, hvad personerne med de selvlysende veste laver. Dybest set, står de og dirigerer trafikken – men forgæves, da den jo stort set klarer sig selv. Jeg har det mistænkt for, blot at være en måde at skaffe folk arbejde på: Her, du kan stå og fortælle bilisterne at de skal køre når det er grønt og bede fodgængerne om at stoppe så længe. Hmm… mon ikke, der er en anden ugennemskuelig mening med deres job trods alt… det vil jeg da i hvert fald håbe – men vel nok mest for dem i virkeligheden).
Desuden er det også ret dejligt at komme lidt ud og få rørt benene, for jeg sidder godt nok meget foran computeren og arbejder. Pyha.. der har lige været et par gange hvor jeg har fået helt ondt i øjnene af at kigge ind i skærmen. Nå, men jeg har et grønt lys, der skal passes så jeg er smuttet igen.

Vamos a la playa… jo jo, jeg kan skam også spansk!