
Tak for alle jeres mail og Facebook hilsner – det er altid dejligt! Det er også dejligt at vide, at I læser min blog – så er skrivningen da ikke helt forgæves.
Nå, jeg synes da jeg er meget god til det her med at få opdateret bloggen jævnligt! Altså, hvis jeg sådan helt selv skal sige det – lad os håbe det holder. Men måske det har noget at gøre med, at jeg i princippet ikke har så meget andet at lave ud på aftenen end at skrive. Nej, det kom til at lyde helt ynkeligt – det var altså ikke meningen. Det er bare sådan, at jeg hellere vil sidde i en varm seng og skrive, end på en spisestuestol i en stor kold stue og se på fjernsyn med ”myrekrig”. Nej, vent det kom også til at lyde ynkeligt … nå, men you get the point, right? Hey, her er noget der rent faktisk ER ynkeligt: der har været is på indersiden af mit køkkenvindue 2 dage i træk. Not nice!! Nå, men nu er det så småt ved at forsvinde… trods alt.
Chicago bliver ved med at være dækket af sne, og det ser ud som om det er en never ending story. Det er helt vildt! Der er kommet 20 cm bare i dag. Indtil videre ligger det heldigvis som en fin hvid dyne, der knaser når man går på det. Man skal dog lige have et vågent øje, for det er nemlig sådan at ”Chicagoans” ikke går ind for at rydde sne. Det vil sige, at der under den nyfaldne sne ligger et lag gammelt sne og ikke mindst is! Indtil nu har man kunnet se hvor isen ligger så man lige kunne gå lidt mere forsigtigt… men men men med den nyfaldne sne, er der altså dømt ”spænding i hverdagen”. Man har overhovedet nogen fornemmelse for hvor det er glat. Eller måske sku jeg skrive glattere, for som resultat af ingen snerydning er det bare generelt glat alle vegne. Nå, men der tøffer man så af sted, og så pludeslig wiiiiiiii…glaaaat!!!!! Resultat so far: adskillige spagat-scenarier og et enkelt falde-helt-på-halen-scenarie. Nå, men når det så er konstateret at denne slags vejr er mit absolut hadevejr, så er det jo smukt. Husene er oplyste og smukt pakket ind i fin hvid sne så de sorte smedejernslågerne træder smukt frem.
I dag har jeg opdateret handelskammerets hjemmeside for første gang. Først var det med stor succes på trods af ingen kursus eller oplæring i det overhovedet. Senere på dagen var det dog med lidt mindre held – jeg må vist have noget telefonisk assistance fra Danmark i morgen inden jeg laver for mange ulykker.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar