
I’m Danish girl in Chicago!!
Halløj med jer! Så er jeg endelig ankommet til Chicago. Turen herover var fin og ubesværet. Jeg fløj direkte fra København søndag aften med et halvtomt SAS fly, hvilket betød jeg fik 2 sæder for mig selv og rigelig mulighed for at strække ben og slænge mig på en ellers normalt trængt monkey class. På trods af, at take off fra København var næsten en time forsinket, ankom vi alligevel til tiden i Chicago. Eller det vil sige, vi befandt i luftrummet over Chicago til tiden, men måtte cirkle rundt næsten en hel time inden der var plads til, at vi kunne lande. På nedturen var der sindssygt meget turbulens. Ikke så fedt, men det skulle vise sig, at have sine grunde. Nogle der tør gætte? Jep, et KÆMPE snevejr ramte Chicago lige efter jeg var landet.
Jeg kom også meget hurtigt igennem hele lufthavnsproceduren med mit visum osv., selvom jeg ham der skulle stemple mine papirer ikke bare var ret tough, men også ret så irriteret over at skulle arbejde på ’Super Bowl Sunday’. Jeg prøvede ellers ihærdigt at føre en uformel samtale med ham, men det var helt sikkert uden det mindste smule held. Nå, ind i landet blev jeg da lukket og fik fat på min bagage.
Sandy (min ”værtsmor”) stod som aftalt og ventede på mig. Så ud til bilen, ind med de meeeeeget tunge og store kufferter og afsted … med sneglefart og katastrofeblinket tændt. For det sneede. Og ikke bare det sneede det - det sneede helt vildt! Vinduesviskerne kunne overhovedet ikke følge med, og sneplovene var et ’No Show’! Nå, men hjem kom vi, efter at have skredet ud og siddet fast et par gange.
Vi kørte hjem til Sandy, som havde lavet dejlig lasagne og salat. Jeg bor ikke hos Sandy, men ca. 5 min. gang derfra. Jeg skulle bare med hjem og sige hej til dem der lejer værelser hos hende og spise lasagne. Og mens den blev færdig var det lige tid til, at se det sidste af Super Bowl på et kæmpestort TV. Velkommen til USA tænker man så!!


2 kommentarer:
Har jeg misforstået det eller flytter du ikke ind ved sandy om et par uger?? helle - Belle
Åhr... der er lige noget rod der.... lang historie.. den får du andet tid og sted.
Send en kommentar